Jeg har igennem hele mit liv arbejdet med og interesseret mig for børn, motorik og udvikling.
I en årrække før jeg startede hos Sanse Motorik, har jeg behandlet babyer og børn inden for fysioterapien og arbejdet med motorikken og sanser igennem træning.
Da min ældste søn blev født for tidligt, blev jeg mere interesseret i at finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kunne hjælpe ham videre i de første måneder, skærme ham for ”den store verden” og passe på og hjælpe ham bedst muligt.
Derved startede interessen også for at arbejde mere specifikt med børn og børns behov.
Efterfølgende har jeg fået en datter med grå stær på det ene øje, hvor træning og sansemotorik spiller en stor rolle, både fra nyfødt og fremover i hendes liv.
Jeg ønsker, at den sansemotoriske træning bliver en naturlig hverdag for børn og deres familier.
Det skal være sjovt at træne, og samtidig skal det være noget børn kan lide, det skal være udviklende og familien skal gerne se fremskridt, mens børnene får en hyggelig stund med deres forældre.
Jeg tilbyder individuel sansemotorisk trænings forløb, til børn og unge. Dit barn og jeres familie er i fokus, og I som forældre får lov til at være en aktiv og vigtig del i jeres barns forløb.
Hos mig finder du også hold for de mindre – og her er sansestimulering, motorisk udvikling, leg, hygge, sjov og nærvær i fokus.
Jeg glæder mig til at byde jer velkommen i klinikken og at vi sammen skaber de bedste forudsætninger for dit barns motoriske udvikling, leg, trivsel og læring
Bedste hilsner Malene
Et individuelt træningsforløb starter med en sansemotorisk undersøgelse hvor jeg laver en grundig vurdering af barnets primære sanser og reflekser. De primære sanser er taktil-, vestibulær- og muskel-led sansen. De er fundamentet for den motoriske udvikling og centrale for sanseintegrationen.
Undersøgelsen indeholder både lege, øvelser og manuelle undersøgel- sestekniknikker hvor jeg mærker dit barn godt i gennem samt tester reflekserne. I øvelserne og den almene leg observerer jeg barnets måde at bruge kroppen på, og jeg vurderer specifikke ting som f.eks. hop, kast og finmotorikken.
Jeg kobler mine observationer og undersøgelser sammen med hvad forældrene fortæller mig om forskellige ting bl.a. søvnen.
Ud fra konklusionen i undersøgelsen kan jeg tilrettelægge det helt rigtige individuelle træningsforløb for det enkelte barn.
Jeg brænder for at skabe et stærkere fundament til udvikling og trivsel hos det enkelte barn med sansemotorisk ubalance.
Det er vigtigt for mig at opnå et forløb hvor barnet føler tryghed og lykkes i sin træning.
Sansemotoriske udfordringer kan komme til udtryk på flere måder. Det kan f.eks. være:
🤎 Stor kropslig uro
🤎 Øget sensitivitet
🤎 Usikker eller forsinket motorik
🤎 Følelsesmæssige ubalance
🤎 Overstimulering
🤎 Koncentrationsbesvær
🤎 Svært ved at falde i søvn
🤎 Sover dårligt
🤎 Dit barn bliver hurtigt frustreret
Priser:
Sansemotorisk undersøgelse: 1.295 kr.
Sansemotorisk træning: 850 kr. pr. gang
Sansemotorisk kontrol: 995 kr.
SpædbarnsMotorik er et hold for dig og din baby, hvor I opnår sjove stunder sammen. Det er baseret på tryghed, nærhed, smil, grin og godt humør på holdet, samtidig med at der arbejdes med den tætte og nære kontakt mellem dig og din baby.
Vi arbejder med motoriske øvelser, tummel, bevægelse, leg, sanser, rytmik og stabilitet, som tager afsæt i barnets tre primære sanser; vestibulær-, muskel/led- og følesansen. Det er tilpasset det udviklingstrin dit barn er i. Samtidig vil det give dig inspiration til bevægelse og lege, i kan lave derhjemme.
Holdet er både for mødre og fædre, som vil lege og lære med deres baby.
Holdet er tilpasset dit barns alder og styrker dem igennem deres motoriske udvikling - fra rulle, til krybe, kravle og sidde, stå og gå. Vi arbejder med redskaber og inspiration til leg og træning, som I også kan lave derhjemme for at stimulere din babys sanser og motorik i hverdagen.
Holdene er delt op i 3-7 mdr, og 5-9 mdr.
Jeg har både holdforøb og drop-in hold
Holdet er for de 8-12 mdr, eller for børn der kryber eller kravler.
Vi arbejder med motoriske øvelser, tummel, bevægelse, leg, sanser, rytmik og stabilitet, som tager afsæt i barnets tre primære sanser; vestibulær-, muskel/led- og følesansen. Holdet er derfor tilpasset det udviklingstrin dit barn er i. Samtidig vil det give dig inspiration til bevægelse og lege, i kan lave derhjemme.
Der vil være en krybe- og kravle bane, for at barnet udfordres motorisk.
Holdet er for baby, og både mødre og fædre er velkommen til at få en kærligt og hyggeligt øjeblik og ideer til sanse og stimulerende lege sammen.
Jeg har både holdforøb og drop-in hold
Har du lyst til at bevæge dig, sammen med andre fædre på barsel? Her er far i selskab med sin baby.
Vi kombinerer motoriktræning for baby og styrke/konditionstræning for far.
Gå til træning sammen med andre fædre, samtidig med at du får en sjov og hyggelig stund med dit barn.
Vi laver motoriske øvelser for baby, som stimulerer dit barns udvikling.
Barnet skal være mellem 3 mdr.-18 mdr.
Holdet er kombineret med motorikøvelser for dit barn, der tager afsæt i barnets tre primære sanser; vestibulær-, muskel/led- og følesansen, samtidig med at du får sved på panden, og får trænet din krop, både alene men også med dit barn som vægt.
Tag tøj på, hvor både du og dit barn kan bevæge sig i.
TumleMotorik er bygget op af øvelser og lege, hvor vi udfordrer børnenes sanser og deres motoriske udvikling.
Vi skal udfordre kroppen motorisk, lege, snurre, dreje, danse, hoppe, og lave sjove forhindringsbaner.
Vil du have en hyggelig stund sammen med dit barn, så er TumleMotorik noget for Jer.
Det er mindre hold, hvor barnet kommer med en forælder eller evt. en bedsteforælder.
Til BabyKærtegn lærer du at give babymassage. Det er en hyggelig og meget nærværende stund for din baby og dig.
Du vil få en gennemgang af teorien bag babymassage samt et te- oretisk indblik i følesansen og ideer til hvordan den kan stimuleres i hverdagen.
En velstimuleret følesans giver de bedste forudsætninger for trivsel, selvværd og god kropsbevidsthed.
Babymassage er velvære for din baby.
Efterfødselstræning er for dig, der har født indenfor det seneste år, og som har lyst til at genopbygge din krop. Jeg vejleder dig undervejs på dit niveau, men i et større fællesskab. Her får du mulighed for at komme i gang med at træne din krop og udfordre og opbygge den igen.
Holdet er for mødre der har født både med og uden komplikationer, vaginalt og/eller kejsersnit.
Fokus er på styrke, opbyggelse af muskulatur og kondition, som foregår på den enkelte mors behov.
Der er opbyggelse af din core/center/kerne og bækkenbund, men resten af kroppen bliver ikke glemt.
Træningen er sat op, så mor er i fokus. Baby kan sove i barnevogn eller lift, lege på et tæppe, eller fungere som ekstra vægt, så du samtidig kan have en hyggelig stund og mulighed for at være aktiv med din baby.
Win-win er, at tager du din baby med, så får han/hun også stimuleret sine sanser og trænet motorikken.
Booking af sansemotorisk undersøgelse eller tilmelding til hold kan ske på 2195 6032 eller ml@sansemotorik.net
Det er også altid muligt at kontakte mig for yderligere information eller ved spørgsmål.
Tilmeld dig nyhedsbrevet ovenfor og hold dig opdateret.
Vi sender ca. én mail hveranden måned.
| Alle rettigheder forbeholdes | Kvindensliv
Udviklet af Edition